Kirkebygningen

Ferslev Kirkes skib og kor, der er kirkens ældste bygningsdele, er fra 1100-tallets første halvdel. I 1200-tallet blev koret udvidet mod øst. Omkring år 1400 opførtes et lavt tårn, der i begyndelsen af 1500-tallet blev forhøjet. Sakristiet kom til i 1400-tallets anden halvdel og omkring år 1500 opførtes det nuværende våbenhus. 

Trappehuset ved tårnet er formentlig fra første halvdel af 1600-tallet. Nyere tiders istandsættelser har vist, at både våbenhuset og trappehuset ved tårnet ikke er de første på stedet, men er resultatet af datidens om- og tilbygninger.

Kirken er opført i henholdsvis munkesten og frådsten (kildekalk). Med betegnelsen frådsten blev kildekalk, der er porøse kalksten, anvendt ved mange middelalderbygninger. Kildekalk blev bl.a. brudt ved Vintre Mølle og Åstrup (mellem Roskilde og Holbæk), og sten fra disse brud er anvendt ved kirkebyggerier andre steder i lokalområdet, blandt andet i Skuldelev Kirke.

Frådstenen har en forholdsvis porøs karakter, og gennem tiderne har mange lag kalk beskyttet stenene. I slutningen af 1800-tallet blev det dog moderne at skrabe gammelt kalk og puds af kirkerne. Denne “tidens trend” ramte også Ferslev Kirke og stenene blev blotlagte, dog undtaget skib og kor, som blev indkapslet i cementpuds, hvilket desværre ikke er til gavn for de gamle frådsten. Ved renoveringen i 2013/2014 blev det gamle cementpuds fjernet igen og skib og kor fik sit mere oprindelige udtryk tilbage. 

I begyndelsen af 1600-tallet blev de daværende tagsten erstattet af blytage, hvoraf blytaget på koret er det eneste tilbageværende. I 1767 fik kirkens ejer, Christian Rosenkrantz, tilladelse til at fjerne kirkens blytage og erstatte dem med tegltage. Bly var på daværende tidspunkt værdifuldt, og det er nærliggende at antage, at indtægten fra salget skulle bidrage til vedligehold og drift af kirken. 

Den samlede bygning står på en syld (et fundament) af kampe- og marksten. Tårnet har nogle smukke kamtakkede gavle med runde og stavdelte blændinger samt et kors i den østvendte gavl. Også våbenhusets og korets gavle er opført med stavdelte blændinger. 

Kirken har gennemgået en række renoveringer og ombygninger i årenes løb, nogle mere omfangsrige end andre. Her er kun nævnt nogle af de mere markante:

  • Sidst i 1300-tallet forsynes skibet med hvælv. 

  • I 1617 udskiftes tagstenene med blytag. 

  • I 1765 foretages en større reparation af tårnet, der var revnet i en grad, så man frygtede sammenstyrtning. 

  • Blytaget nedtages omkring 1775 og erstattes med tegltag, dog undtaget over koret, der stadig har blytag. 

  • Kirken gennemgik en omfangsrig renovering i 1820-1830’erne, hvor blandt andet store dele af træværket blev udskiftet, og tårnet fik nyt tag. 

  • I 1871 skrabes århundredes kalklag af kirkens ydre. Skibets og korets frådstensmure blev indkapslet i cementpuds.

  • I 1927 etableres centralvarmeanlæg i kælderen under våbenhuset.

  • I 1977 får skib og våbenhus nye tage.

  • I 2013/2014 gennemgår kirken en omfattende renovering. 

Kom med inden for i Ferslev kirke

Kom med indenfor

Tænk hvad disse tykke mure og tunge døre ville kunne fortælle, hvis de kunne tale. Det kan de desværre ikke, men hvis man kigger sig godt omkring i det gamle rum og tager fantasien til hjælp, kan man forestille sig kirkerummet i middelalderen (ca 1050 - 1350), som et rum uden stolestader eller faste kirkebænke og med mange andagtsbilleder rundt omkring. Kirken blev dengang brugt på en helt anden måde end i dag. Hvert enkelt sted i kirken havde en bestemt funktion; ét sted var der messe, et andet sted måske en barnedåb eller et bryllup, og man var nødt til at gå rundt i rummet for at overvære hvert enkelt ritual.

Under Reformationen (i Danmark ca. 1520 - 1537) fjernes andagtsbillederne og indretningen ændres, så kirkegængernes opmærksomhed samles om ét punkt. Mere enkelt kan man forestille sig en mørk, våd og sjappet vinterdag i 1800-tallet, hvor luften i kirken er tung af lugten fra de mange våde vadmelsklæder. Eller en lys sommerdag, hvor kirken er pyntet til bryllup. Det dufter fra de mange blomster og der er en fortættet stemning af forventning og glæde i luften. 

Våbenhuset

I 1400-tallet blev det almindeligt at tilføje våbenhuse til middelalderkirkerne. Ferslev Kirkes våbenhus stammer fra 1500-tallet, men nyere tids istandsættelser har vist, at det ikke er det første på stedet. 

Et våbenhus er et vindfang. Udover at fungere som vindfang, har våbenhuse op igennem historien haft mange anvendelser, eksempelvis skrifte, og det var i våbenhuset, at barselskvinderne blev velsignede, så de igen kunne deltage i gudstjenesten. Der findes også eksempler på, at våbenhuse har fungeret som skole. 

Og blev der så opbevaret våben i våbenhuset? Ja, i ufredstider var det praktisk, at man hurtigt kunne bevæbne sig til forsvar, og med kirken som det naturlige samlingspunkt, fungerede våbenhuset som opbevaringssted for landeværnets våben. 

Trætavle i våbenhuset 

Esther og Valdemar Jørgensen drev Nørregaard i Ferslev. Gården var Esthers fødehjem, og efter Valdemars død i 1976 blev hun boende på gården til sin død i 2003. Esther var meget aktiv i menigheden og testamenterede et beløb til kirken, herunder midler til opsættelse af en mindetavle. De var ydmyge folk, og deres navne er efter eget ønske ikke nævnt på tavlen.

Tavlen er udført af Billedskærer Maria Hammerich. Egeløvet er med inspiration fra prædikestolen. 

Kirkerummet

Kirkerummet er lyst og harmonisk med sine forholdsvis enkle farver og udsmykninger. 

I hjørnet lige inden for døren står en kirkebøsse, en såkaldt pengeblok, der antageligt er fra den første fjerdedel af 1800-tallet. I forbindelse med den store renovering af kirken og dens inventar i 2013/2014 fik pengeblokken ny fod og blev samtidig hævet. Pengeblokken bruges stadig som kirkens indsamlingsbøsse. 

Krucifiks